Lunger og luftvejes anatomi
Når vi trækker vejret ind igennem næse eller mund, fortsætter indåndings luften igennem både svælg og strube til de nedre luftveje. I struben sidder stemmebåndene, som, når udåndings luften passerer, kan skabe lyde. Lydene formes derefter af tungen til lyde og dermed tale.
Næste del af luftvejenes anatomi er luftrøret, der er omkring 10 cm langt. Et stykke nede i brystkassen opdeler det sig anatomisk i to hovedbronkier, en til hver lunge. Når hovedbronkierne kommer frem til lungerne, deler de sig flere gange. Med andre ord deles de op i mindre og mindre bronkier – for til sidst at ende blindt i de mikroskopiske alveoler.
Alveolerne er anatomisk indåndings luftens bestemmelsessted, og det er netop her, at blodet iltes og afgiver sit indhold af kuldioxid. Den frigjorte kuldioxid rejser derefter den modsatte vej sammen med udåndingsluften.
Mellemgulvet (diaphragma) og ribbens musklerne er anatomisk de drivkræfter der skaber åndedrættets bevægelser. Når de aktiveres og derved trækkes sammen, udspiles lungerne, og indåndings luften strømmer ind. Når de afslappes, falder lungerne tilbage til udgangs positionen, og udåndingsluften blæser ud.