Hvordan får man anatomisk og fysiologisk viden?
Ved at betragte kroppens overflade kan man lære muskler og andre ydre strukturer at kende (= overfladeanatomi). Men det tilfredsstillede ikke menneskets naturlige nysgerrighed. Man begyndte "at kikke indenfor" og udviklede derved den ældste og rent praktisk orienterede metode: Dissektion.
Sideløbende hermed meldte interessen sig for kroppens virkemåde, og de første fysiologiske forsøg blev udført. Dertil kom så udviklingen af mikroskopet, hvorved grænserne for det blotte øje blev overskredet.
Ved indførelsen af røntgenundersøgelser blev det muligt at iagttage kroppen i levende live, og nogle af iagttagelserne fra dissektionsstuen kunne derved af- eller bekræftes.
Røntgenoptagelser viser uden videre skelettet, mens hulorganer (= tarme, blodkar osv.) først må fyldes med kontraststof, før de bliver synlige på røntgenfilmen.
Et af de forhold, man kan iagttage ved røntgen i modsætning til ved dissektion, er visse organers skiftende lejring. Et organ som mavesækken vil være at finde i forskellige positioner, alt efter om personen ligger ned, står op, er følelsesmæssigt oprevet eller netop har indtaget et måltid mad.