Fordøjelsens anatomi
Når man tager en bid af maden og tygger, frigøres der spyt fra spytkirtlerne. Spyttet indeholder slimstof og et fordøjelsesenzym der spalter kulhydrat. Et fordøjelses-enzym er et stof, der fremmer nedbrydningen af de energirige næringsstoffer.
Når maden synkes, glider den ned igennem svælget og ned i spiserøret, der nærmest malker føden videre ned imod maven.
Mavesækken fungerer anatomisk som et lager for maden, der her tilsættes endnu et enzym. Mavesækken tømmer sig ud i 12-fingertarmen, der er tyndtarmens første stykke.
I 12-fingertarmen tilsætter bugspytkirtlen føden bugspyt, der ligeledes indeholder en række fordøjelsesenzymer. Desuden iblandes der galde, som produceres i leveren. Galden spiller anatomisk og fysiologisk en rolle når fedtstof skal fordøjes.
På den videre færd igennem tyndtarmen fordøjes føden yderligere, således at de spaltede næringsstoffer kan optages til blodet.
Fra tyndtarmen glider de ufordøjelige rester over i tyktarmen, der anatomisk og fysiologisk har til opgave at opsuge overskydende væske fra afføringen. På denne måde genbruger kroppen væske og sørger for, at afføringen får en passende konsistens. Afføringen oplagres i endetarmen, indtil den afleveres igennem anus.
Som det fremgår, foretager maden en lang rejse igennem fordøjelseskanalen. Formålet er at spalte/fordøje føden, så den kan passere fra tyndtarmen til blodet. De dele i kosten, som kroppen ikke kan bruge, udskilles til sidst som afføring.