Bevægeapparatets anatomi
Grundlaget for evnen til bevægelse er muskulaturen og dens anlæg for sammentrækning. Man kan opdele menneskets bevægelser i ubevidste og bevidste.
De ubevidste bevægelser knytter sig til den såkaldte glatte muskulatur som findes i en lang række indre organer - men de knytter sig også til den specielle hjertemuskulatur.
De bevidste bevægelser ses i skelet-musklerne, der hæfter sig til knoglerne. Da knoglerne danner indbyrdes forbindelser i form af led, er der dermed mulighed for at bevæge kroppen.
Bevægeapparatets anatomi kommer på denne måde til at bestå af skelet, led og muskler.
Skelettet støtter og afstiver kroppen, danner hæfte for musklerne og beskytter de inderste organer. Desuden deltager knoglemarven i produktionen af blodceller. Da knoglerne er opbygget af bl.a. kalksalte, fungerer de som kroppens kalk-lager.
Led er anatomisk forbindelsen imellem to eller flere knogler. Leddene hængsler derved knoglerne sammen i vores skelet.
Led inddeles i ægte og u-ægte led, hvoraf de ægte led har den største bevægelighed og mobilitet. Eksempler på ægte led er albue-, knæ-, hofte- og skulderled. Af uægte led kan nævnes forbindelserne imellem kraniets knogler, symfysen der samler bækkenets skamben og leddene imellem ryggens hvirvler.
Skeletmusklernes træk i knoglerne skaber kroppens bevægelser. En muskel kan kun sammentrækkes, ikke skubbe. Men når de arbejder sammen parvis, vil den ene muskel trække knoglen frem, og den anden hive knoglen tilbage, hvilket giver mulighed for mange forskellige bevægelser.