Kvindens kønsorganer og deres anatomi
De kvindelige kønsorganer ligger anatomisk for hovedpartens vedkommende nederst i bækkenet. De to æggestokke beskrives anatomisk som værende på størrelse med svesker, glatte og beliggende i hver sin side af bækkenhulen. Æggestokkene har forbindelse til den frynsede tragt for enden af begge de to æggeledere. Slimhinden i æggeledernes indre er dækket af fine fimrehår. En gang om måneden løsner æggestokken hos den kønsmodne kvinde et æg, der gribes af æggelederens frynsede tragt. Fimrehårene tager sig kærligt af ægget og fører det frem mod livmoderen.
Livmoderen beskrives anatomisk som hul og som havende form og størrelse som en pære. Væggen i livmoderen er anatomisk opbygget af et tykt lag glat muskulatur, der under graviditeten kan udvide sig enormt. På livmoderens inderside er der en slimhinde. Denne slimhinde gennemløber en månedlig rytme, der benævnes menstruationscyklus. Omkring tidspunktet for ægløsningen er slimhinden tyk og svampet og dermed parat til at modtage ægget. Sker der imidlertid ingen befrugtning af ægget, afstødes slimhinden, og der kommer en blødning, menstruation. Menstruationen indtræder ca. 14 dage efter ægløsningen; ægløsningen foregår med andre ord midt i menstruationscyklus. Den nederste smalle del af livmoderen, livmoderhalsen, har forbindelse til den øverste ende af skeden.
Skeden er anatomisk et muskelrør, der på indersiden er beklædt med en slimhinde. Røret er ca. 10 cm langt og går ud igennem bækkenbunden, hvor det ender mellem skamlæberne bag urinrørets åbning og foran endetarmens åbning.
Æggestokkene er anatomisk også endokrine kirtler, idet de danner kvindens to kønshormoner, østrogen og progesteron.