Anatomisk dissektion og ligrøveri

I begyndelse af det 19. årh. var det så almindeligt at dissekere, at det var svært at skaffe lig nok. Kun lig af henrettede kriminelle måtte anvendes til dissektion, og det var stadfæstet ved lov.

Men alt kan købes for penge – inklusive lig. En ny form for lukrativ virksomhed opstod: Ligrøveri. Problemet var specielt stort i Glasgow og Edinburgh, hvor de såkaldte "bodysnatchers" til hver en tid kunne levere lig imod god betaling. Denne lidt specielle bestilling tiltrak banditter og andre, der i forvejen var på kant med loven.

Offentligheden rasede, for knapt var et kært familiemedlem i jorden, før ligrøverne tog det første spadestik. Liget skulle leveres så friskt som muligt; dissektion af lig i forrådnelse gav man sig ikke gerne i kast med.

På kirkegårdene i Edinburgh kan man stadig se opfindsomme beskyttelses foranstaltninger fra denne tid. Tremmer, gitre og automatisk udløste pistoler skulle holde ligrøverne fra graven. Tilstandene i Edinburgh kulminerede med organiserede mord med det formål at skaffe lig nok. Det førte til en serie retssager, og i 1831 kom så de lovindgreb, der skulle sætte rammerne for anatomiskolernes virksomhed.